Allview Carporte CUBUS dobbelt carport med sidevæg i perforeret stål
Allview Carporte tyk linje

Salgs- og leveringsvilkår

Når du køber en carport hos Allview, vil der være visse betingelser, som vi kalder salgs- og leveringsvilkår. Disse betingelser indeholder information om priser, betalingsmetoder, leveringstider og eventuelle garantier eller returrettigheder, som du skal være opmærksom på, før du køber en carport hos os. Ved at læse og forstå disse vilkår, kan du være sikker på at få en god og problemfri købsoplevelse og den bedste service fra Allview.

Allview Carporte design linje

 

1. Parterne

1.1 – I nærværende salgs- og leveringsbetingelser er Allview ApS benævnt sælger og kunden benævnt køber. Begge er nævnt som parter.

2. Aftalegrundlag

2.1 – For ordren gælder den fremsendte ordrebekræftelse og nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem dokumenterne, er det ordrebekræftelsen der har forrang.
2.2 – Efterfølgende ændringer i ordrebekræftelsen skal aftales skriftligt for at være gældende
2.3 – Arbejder, udover hvad der er aftalt i ordrebekræftelsen som værende standard og omfattet af den aftalte købesum, betales som en ekstraydelse af køber.

3. Lovlighed, godkendelser, tilladelser mv.

3.1 – Køber er ansvarlig for lovligheden af ethvert byggearbejde og forestår selv evt. anmeldelse heraf til offentlige myndigheder.
3.2 – Køber forestår og er selv ansvarlig for indhentelse af de fornødne godkendelser og tilladelser, herunder byggetilladelser, myndigheds- og nabogodkendelser mv., og afholder enhver udgift hertil.


4. Jordbunds- og miljøforhold mv.

4.1 – Sælger forudsætter, at hverken jordbunds- eller miljøforhold på købers ejendom er til hinder for opfyldelse af den indgåede aftale. Køber er derfor bl.a. ansvarlig for at købers ejendom har den fornødne bæreevne. Eventuel ekstra fundering betales separat af køber ud over den aftalte købesum.
4.2 – Købers ejendom skal være ryddet og klargjort til levering på det aftalte leveringstidspunkt. Sælger forudsætter, at gravning af huller til fundament kan foretages uden væsentlige hindringer. Ekstraarbejder i forbindelse med manglende klargøring, store sten, trærødder og lign. betales af køber ud over den aftalte købesum.

5. Tegningsmateriale

5.1 – Såfremt der ikke senest på det aftalte leveringstidspunkt foreligger en tegning over ikke synlige kabler, ledninger, nedløbsrør, gas, vand og kloakledninger mv. på købers ejendom, herunder på bygninger, er sælger uden ansvar for skader herpå i forbindelse med opsætning, fastgørelse, gravning og montage. Vi anbefaler at man henter en ledningsplan i Ledningsejerregistret (www.ler.dk) således at man er helt opdateret på hvor rør og ledninger går på grunden. Vær opmærksom på at det kan tage op til 5 dage at få opdaterede tegninger tilsendt fra dette arkiv.
5.2 – Køber eller dennes repræsentant skal være til stede i forbindelse med arbejdets udførelse med henblik på at anvise den nøjagtige placering, samt gennemgang og godkendelse af det udførte arbejde.
5.3 – Såfremt der skulle opstå skader på ledninger, rør eller kabler i.f.m. gravning til fundamenter, og dette ikke er gjort opmærksomt i form af udleveret tegning med korrekt afsatte mål for disse, så er det købers eget ansvar såfremt der opstår skader på disse under gravning.

6. Forsinkelse

6.1 – Forsinkelser fra sælgers side giver ikke køber ret til dagbøder, godtgørelser eller erstatning. Dog skal sælger bestræbe sig på at udføre den aftalte opgave hurtigst muligt uden unødig ophold.
6.2. – Ved forsinkelser fra købers side er køber forpligtet til at give sælger besked herom så hurtigt som muligt, dog senest med 2 dages varsel (hverdage). Ved forgæves kørsel er sælger berettiget til at fakturere køber kr. 5.000,- svarende til sælger tidsforbrug og omkostninger ved forgæves montering.

7. Levering og montering

7.1 – Det er købers ansvar at gennemgå varen ved modtagelse eller senest 48 timer efter denne. Ved modtagelse skal der kigges efter skader på emballagen som kan indikere om der er skader på indholdet. Køber behøver ikke at åbne emballagen ved modtagelse med mindre emballagen bærer præg af hårdhændet håndtering.
7.2 – Belægninger, der tages op i forbindelse med montering af fundament, reetableres ikke af sælger. Køber er ansvarlig for reetablering
7.3 – Opgravet overskudsjord fjernes ikke. Dette arbejde udføres af køber.7.4Emballage (bl.a. en stor trækasse) skal fjernes af køber efter endt montering.
7.5 – Nedløbsrør tilsluttes ikke faskine eller anden opsamling. Det er købers ansvar, at lade udføre de fornødne tilslutningsarbejder af tagnedløb, samt afholde udgifterne hertil.
7.6 – Forudsætning for en standardmontering er at der forefindes eksisterende belægning/fliser dér hvor carport/skur skal monteres samt at denne belægning er den færdige terrænhøjde. Såfremt der først etableres belægning/fliser efter montering af carport/skur, er sælger ikke ansvarlig såfremt monteringen ikke passer med den efterfølgende belægning.
7.7 – Det er købers ansvar, at lade udføre de fornødne el-arbejder, herunder for tilslutning af lys, samt afholde udgifterne hertil såfremt lyset skal tilsluttes huset el-tavle, hvilket skal ske af autoriseret elinstallatør.
7.8 – Der skal på købers ejendom være adgang til strøm (230 V) samt til vand.

8. Fejl og mangler

8.1 – I tilfælde af at det udførte arbejde er mangelfuldt, er sælger berettiget og forpligtet til at afhjælpe manglerne. Dette skal ske indenfor rimelig tid.
8.2 – Der kan forekomme små tolerance for kosmetiske forhold ved produktet, f.eks. små ujævnheder eller farvenuancer i galvanisering, malede overflader og beklædninger, hvilket ikke anses for fejl og mangler.

9. Returnering / reklamation

9.1 – I tilfælde af at kunden fortryder sit køb efter at varen er leveret på købers adresse, men senest 2 dage inden aftalt montering, skal varen returneres til sælgers lager senest 5 dage efter at køber skriftligt har annulleret købet. Varer som er monteret tages ikke retur. Varen skal returneres i den originale emballage som skal være ubrudt. Returnerings adressen er: Højmarken 13, 5492 Vissenbjerg. Sælger kan kontaktes m.h.p. at arrangere transport. Returnerings omkostninger er for kundens regning. Sælger skal kontaktes i.f.m. returnering så lageret kan adviseres om modtagelse af det returnerede gods.
9.2 – I tilfælde af berettiget reklamation skal køber kontakte sælger og dokumentere med billeder hvad det er der reklameres. Sælger vil så udskifte reklamerede dele med nye dele eller ombytte produktet helt. Dette vil ske for sælgers regning.

10. Betalingsbetingelser

10.1 – Sælger henviser for så vidt angår betalingsbetingelser til ordrebekræftelsen.
10.2 – Ved overskridelse af de aftalte betalingsbetingelser, debiteres køber efter Rentelovens bestemmelser med 1,5 % pr. påbegyndt måned plus rykkergebyr.

11. Specialfremstillede varer

11.1 – Hvis en vare er specialfremstillet, og den af en eller anden grund ikke kan, eller må opstilles på købers ejendom, afregnes køber iht. ordrebekræftelsen.
11.2 – Sælger tager ikke specialfremstillede varer retur. Ej heller såfremt de annulleres efter indgået købsaftale men inden levering på købers adresse.

12. Garanti

12.1 – Der ydes 10 års garanti på alle ALLVIEW’s produkter.
12.2 – For at opretholde produktgarantien er køber forpligtet til at foretage rengøring af tag, nedløbsrør og tagrender i.h.t. vedligeholdelsesplan. Vedligeholdelsesplan kan ses på vores hjemmeside http://allview.dk


13. Erstatningsansvar og produktansvar

13.1 – I intet tilfælde er sælger ansvarlig for købers driftstab, tabt fortjeneste, eller andre indirekte økonomiske tab.
13.2 – Sælger er uden ansvar for hændelige skader, der måtte opstå i forbindelse med sælgers udførelse af arbejde på købers ejendom, herunder på bygninger.

14. Ejendomsret

14.1 – Ejendomsretten til det solgte forbliver hos sælger indtil de af ordrebekræftelsen omfattede varer er fuldt ud betalt af køber, uanset om disse måtte være leveret til køber.
15. Lovvalg og værneting15.1Enhver tvist, der udspringer af den mellem paternes indgåede aftale, skal afgøres efter dansk ret.