0

NEM VEDLIGEHOLDELSE


ALLVIEW carporte og redskabsskur er produceret i galvaniseret og pulverlakeret stål. De er beskyttet optimalt til danske vejrforhold.
Plej dem alligevel. Én hurtig, årlig vask holder overfladen ren og pæn.

 

STÅLRAMME

Gå overfladen igennem for at se, om der er opstået skrammer eller ridser i løbet af året. Skrammer og ridser udbedres med en egnet maling til metal (fx FLÜGGER Metal Pro) i farven RAL7016. Vask carporten med lunkent vand én gang årligt. Ved placering tæt på hav (saltvand) skal du vaske carporten 2 gange årligt.
 

BOLTE

Alle bolte og møtrikker skal efterspændes én gang årligt. Undgå at bruge magt ved efterspænding. Du skal bare sikre dig, at boltene ikke er rystet løs i løbet af året. Ved overspænding kan boltene risikere at gå i stykker, og du må så straks montere ny bolt, spændeskive og møtrik.
 

TAGPLADER

Tagplader vaskes 2 gange årligt. Brug en blød kost til at feje skidt og blade væk fra taget. Vask derefter tagpladerne med lunkent vand tilsat algefjerner. Vær specielt omhyggelig ved enderne af tagpladerne, hvor alger typisk sætter sig. Man kan med fordel sætte en membrantape på enderne af tagpladerne for at forhindre algedannelse.
 

TAGRENDER OG NEDLØBSRØR

Tagrender og nedløbsrør renses 2 gange årligt. Sørg for at fjerne blade, grannåle og andet skidt fra tagrenderne. Og sørg for at der er frit gennemløb i nedløbsrørene. Du kan med fordel montere et bladfang (type Exponet) i tagrenderne for at bedre at kunne holde dem rene for blade.
 

FUNDAMENT

Se efter at fundamentet er intakt og uden større revner. Hvis der er revner i fundamentet og disse bevæger sig når carporten udsættes for pres (skub på carporten), så skal dette udbedres straks.
 

BEKLÆDNING

CUBIC redskabsskur kommer med fiber-cement plank som vægbeklædning. Denne skal overfladebehandles med en egnet maling for at opretholde beskyttelse af overfladen. Denne beklædning børstes af med en blød kost én gang årligt. Derefter vaskes overfladen med lunkent vand tilsat algefjerner.
 

OBS: VINTERRÅD

Om vinteren skal du være opmærksom på pludselige og store snemængder. Et godt råd er, at hvis du skal skovle sne, fordi du ikke kan komme ud af din hoveddør uden at få sne i støvlerne, så skal du også få fjernet sneen på carportens tag.
Det gøres bedst med en stiv kost eller en sneskovl (undgå at ridse tagpladerne). Lad være med at gå på taget. Det er glat, og du kan ikke træde på tagpladerne uden, at de går i stykker. Gå på tagspærene, hvis du skal op. Husk: Det er altid for egen risiko, hvis du går oppe på taget!
Store mængder sne giver en meget stor vægtpåvirkning af tagkonstruktionen og dermed risiko for deformering af tagplader og spær. Husk især at tøsne er meget tungt, og ligger der meget mere end 20 cm tøsne på taget, så skal det fjernes med det samme.
Undgå at bruge vejsalt som alternativ til at fjerne sneen med håndkraft.